Hjertestartere redder liv!

I Danmark er der hvert år flere end 4000 personer, der rammes af akut hjertestop uden for hospital. Det er mere end 10 personer om dagen og under 15% overlever. Risikoen for akut hjertestop stiger med alderen, men alle kan blive ramt. Unge, voksne, ældre - ja sågar børn.

 

Hjertestartere redder liv

Chancen for at overleve et akut hjertestop uden mén stiger markant (op til 50%) hvis der med det samme ydes livreddende førstehjælp, og hvis der kommer en hjertestarter i brug indenfor de første 5 minutter.

 
Uden tidlig indsats falder overlevelseschancen

For hvert minut der går uden livreddende førstehjælp og stød fra en hjertestarter, falder overlevelseschancen med 10%. Med en gennemsnitlig responstid på ca. 8 minutter i det danske beredskab, kan det altså være fatalt blot at vente på ambulancen. I stedet bør I lære at yde livreddende førstehjælp ligesom I bør
sikre jer, at der findes en hjertestarter tilstrækkeligt tæt på.

 
Er jeres virksomhed hjertesikker?

Findes der en hjertestarter så tæt på jeres arbejdsplads, at I kan nå hen til den indenfor 2 minutter? Hvis ikke, kan I formodentlig ikke nå at få en hjertestarter i brug indenfor 5 minutter hvis uheldet er ude, og I bør derfor overveje at få jeres egen hjertestarter.

 
En hjertestarter er en slags forsikring

En hjertestarter er en af de få ting man erhverver i håbet om aldrig at få den brugt. Lidt ligesom en forsikring, giver hjertestarteren først og fremmest tryghed og sikkerhed. Både for dig, dine kollegaer, dine kunder og dine samarbejdspartnere. På ét punkt adskiller hjertestarteren sig dog markant fra en forsikring. Dét at I har den, kan nemlig bogstaveligt talt betyde forskellen på liv og død.

 

 

DIBS - Payments made easy